lørdag, februar 7, 2026

Vedtægter

Vedtægter 2025

SYDSJÆLLANDSKE
SOLDATERFORENINGERS
CENTRALSAMMENSLUTNING


VEDTÆGTER
§ 1
NAVN:

SYDSJÆLLANDSKE SOLDATERFORENINGERS CENTRALSAMMENSLUTNING
Stiftet den 18. april 1921
vil herefter blive benævnt som SAMVIRKET.

§ 2
Stk. 1
HJEMSTED:
SAMVIRKET´s hjemsted er NÆSTVED KOMMUNE
Stk. 2.
SAMVIRKETS juridiske adresse er den til enhver tid siddende formands adresse
§ 3
FORMÅL:
Varetagelsen af fællesopgaver af interesse for de i SAMVIRKET tilsluttede foreninger/selskaber, som bør løses samlet og/eller vanskeligt kan realiseres af den/det enkelte forening/selskab, herunder også opgaver af repræsentativ karakter.
§ 4
stk. 1
OPTAGELSE:
I SAMVIRKET kan optages kammeratskabsforeninger efter samme retningslinjer, som gælder for optagelse
under: Danske Soldaterforeningers Landsråd (DSL), Forsvarsbroderselskaber (DFB), Danmarks Marineforening (DMF).
Ansøgning om optagelse skal forelægges SAMVIRKET´s hovedbestyrelse, der træffer afgørelse ved simpel stemmeflerhed, på et hovedbestyrelsesmøde.
stk. 2
UDMELDELSE
:
Udmeldelse af SAMVIRKET skal ske skriftligt til forretningsudvalget, med 3 (tre) måneders varsel før et nyt kalenderårs begyndelse. I modsat fald kan udmeldelsen først ske året efter. En udtrådt forening/selskab har intet krav på SAMVIRKET´s formue eller ejendele.
stk. 3
EKSKLUSION:
En forening/selskab, der ikke retter sig efter vedtægterne eller de af hovedbestyrelsen vedtagne bestemmelser, kan ekskluderes af sammenslutningen efter, at der 1 (een) gang er sket henvendelse til den om at vedtægter og bestemmelser skal overholdes.
Eksklusionen skal stadfæstes på den ordinære generalforsamling, hvor også den/det pågældende forening/selskab har ret til at forsvare sig.
En ekskluderet forening/selskab har intet krav på SAMVIRKET´s formue eller ejendele.
§ 5
HOVEDBESTYRELSEN:

Hovedbestyrelsen består af 2 (to) repræsentanter fra hver af de i SAMVIRKET tilsluttede foreninger/selskaber.
Vælges et, forenings/selskabs hovedbestyrelsesmedlem til forretningsudvalget, skal den pågældende forening/selskab, vælge et nyt hovedbestyrelsesmedlem. Udskifter en forening/selskab, et hovedbestyrelsesmedlem, skal navnet på det nye hovedbestyrelsesmedlem meddeles SAMVIRKETS formand.
§ 6
FORRETNINGSUDVALGET:

Forretningsudvalget består af
1 Formand
1 Kasserer
3 Forretningsudvalgsmedlemmer
Disse vælges på Generalforsamlingen.
Forretningsudvalget konstituerer sig selv med en sekretær.
Forretningsudvalget varetager de løbende forretninger, når der ikke nedsættes specielle udvalg.
§ 7
GENERALFORSAMLING
:
stk. 1
Generalforsamlingen er SAMVIRKET´s øverste myndighed og består af hovedbestyrelsen.
Forretningsudvalgsmedlemmerne har ikke stemmeret.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af 1. kvartal og indkaldes med mindst 14 dages varsel, af forretningsudvalget, med angivelse af dagsorden og vedlagt indkommende forsalg.
Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig.
Alle valg foregår ved simpelt stemmeflertal.
Personvalg er altid skriftlig. (Såfremt mere end én person er foreslået).
DAGSORDEN:
1.Valg af 2stemmetællere
2.Valg af dirigent
3.Prøvelse af deltagernes stemmeret
4.Formandens beretning
5.Fremlæggelse af det kontrollerede regnskab
6.Indkommende forslag *) 7. Valg jf. § 7, stk. 2.

*) Forslag skal være SAMVIRKET´s formand skriftligt i hænde senest 10 dage før
den ordinære generalforsamling
Stk. 2.
Valg:

Formandvælges for 2 år i lige år
Kasserervælges for 2 år i ulige år
1 Forretningsudvalgsmedlemvælges for 2 år i ulige år
2 Forretningsudvalgsmedlemmervælges for 2 år i lige år
1 suppleant til forretningsudvalgetvælges for 1 år
1 bilagskontrollantvælges for 2 år i lige år
1 bilagskontrollantvælges for 2 år i ulige år
1 Suppleant til bilagskontrollantvælges for 1 år
1 fanebærervælges for 2 år
1 fanevagtvælges for 2 år i lige år
1 fanevagtvælges for 2 år i ulige år
§8 Ekstraordinær generalforsamling:
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af forretningsudvalget eller når 1/4 af medlemmerne, ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, forlanger dette. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel.
§ 9 OPLYSNINGSPLIGT:
De i SAMVIRKET tilsluttede foreninger/selskaber, har pligt til hvert år pr. 01 DEC, at oplyse forretningsudvalget om foreningens/selskabets medlemstal pr. denne dato.
§ 10 KONTINGENT:
De i SAMVIRKET tilsluttede foreninger/selskaber betaler et kontingent, der udregnes efter de i § 9, oplyste medlemstal.
Kontingent skal være kassereren i hænde senest den 1. februar.
Ved kontingentrestance ved den ordinære generalforsamling bortfalder foreningens/selskabets stemmeret.
Kontingentet vedtages på generalforsamlingen for det efterfølgende regnskabsår.
§ 11 REGNSKAB og bilagskontrol:
Formand og kasserer tegner fælles Samvirkets økonomi.
Der skal være foreningskonti i bank dækkende minimum drift, opsparing og Flagdag.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Pr. 31. december skal alle Samvirkets likvide beholdninger fremgå af kontoudskrift fra bank.
SAMVIRKET’s regnskab kontrolleres før den ordinære generalforsamling.
Kontrollen udføres af de på generalforsamlingen valgte bilagskontrollanter.
§ 12 FANE:
SAMVIRKETs fane skal opbevares hos fanebæreren.
Fanen skal være brandforsikret.
§ 13 stk. 1.
ÆRESMEDLEMMER/FORTJENSTTEGN:

Til Æresmedlemmer af SAMVIRKET kan udnævnes mænd/kvinder i eller uden for sammenslutningen, som i særlig grad har gjort sig fortjent til en sådan udnævnelse.
Fortjensttegn kan tildeles mænd/kvinder i eller uden for sammenslutningen, som i særlig grad har gjort sig fortjent til dette, gennem sit arbejde i/eller for foreningen/selskabet.
Æresmedlemstegn/fortjensttegn tilhører SAMVIRKET. Skal tilbageleveres ved dødsfald.
Disse tegn må ikke gøres til genstand for salg.
Bærebestemmelser vedlægges disse vedtægter som bilag.
Stk. 2.
INDSTILLING:
Indstilling til udnævnelse af æresmedlemmer sker gennem forretningsudvalget til vedtagelse af hovedbestyrelsen på et hovedbestyrelsesmøde.
Indstilling til fortjensttegn, skal ske af en enig bestyrelse i forening/selskab, (bortset fra den som det evt.
drejer sig om), til forretningsudvalget.
Stk. 3.
OVERRÆKKELSE:

Tegnene overrækkes af SAMVIRKETS formand under højtidelige former.
§ 14 VEDTÆGTSÆNDRINGER:
Disse vedtægter kan kun ændres på den ordinære generalforsamling eller på en ekstra ordinær generalforsamling.
§ 15

stk. 1.
OPLØSNING:

SAMVIRKET kan kun opløses når 2/3 af de i SAMVIRKET tilsluttede foreninger/selskaber stemmer herfor.
Stk. 2.
Ved opløsning tilfalder en evt. formue den selvejende institution “Dybbøl Mølle”
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Således vedtaget på det ordinære plenarmøde den 20. februar 1986 på Gardehusarkasernen.
Ændret på den ordinære Generalforsamling den 24. januar 1991
Ændret på den ordinære Generalforsamling den 01. februar 2005
Ændret på den Ekstra ordinær Generalforsamling den 24. marts 2015
Ændret på den Ekstra ordinær Generalforsamling den 29. marts 2022
Ændret på den Ekstra ordinær Generalforsamling den 13. marts 2025